Historie

1908 blev der opført flere nye skoler på Bornholm.
I Østermarie byggede man i denne tid nogle landsbyskoler lidt udenfor byen, f.eks. Nordre Skole, Kirkeskole og Gadeby Skole.gadeby skole 1955

Alle bygninger blev brugt til undervisning indtil 1955. Så opførte man i bymidten en ny centralskole, som i dag stadigvæk er i drift. (Centralskolen drives i dag som specialskole for børn og som heldagsskole.) Børnene blev fra 1955 transporteret med skolebusser, mens børnene indtil 1955 var nødt til at gå på egne ben til deres respektive skoler, nogen gange tværs over markerne.

I Gadeby Skolen boede der hele tiden både en lærerfamilie og en lærerinde. Mens læreren havde kone og børn („konna og bælla“), var lærerinden selvfølgelig ikke gift, hun var en „FRØKEN“.

Forskellige lærere boede i løbet af årene på Gadeby Skolen. Men lærerinden var hele tiden fra 1908 – 1955 den samme person, nemlig Frøken Regine Larsen. Frøken Regine var meget velholdt af børnene. Hun gik på pension i 1955 og flyttede ned i byen i 1957, hvor hun boede resten af sit liv på Godthåbsvej 1. Hendes daværende hus ligger lige ved hjørnet til Almindingensvej. Regine Juliane Larsen blev født 7. januar 1888 og døde 15. januar 1976.gadeby skole kvinder 1915

Den sidste lærer var Daniel Martin Bræmholm (31.10.1891 – 04.12.1958). Han underviste efter skolens nedlæggelse i to år på Kirkeskolen og gik på pension i 1957. Så flyttede han sammen med sin kone Esther til Præstø. Derefter blev Gadeby Skolen brugt som bopæl for forskellige lærere, der underviste på Centralskolen i Østermarie. Skolen var i sognets eje og blev så sent som i 1971 solgt til privat ejer.

Der fandtes to store klasseværelser på Gadeby Skolen. Børnene gik kun i skole tre dage om ugen. Enten mandag-onsdag-fredag eller tirsdag-torsdag-lørdag. Begge lærere havde deres eget rum, så børnene skulle flytte fra det ene til det andet værelse.


Frøken Regine underviste kun de yngste børn, mens læreren tog sig af de ældre. Vi fik foræret nogle fotografier fra gamle tider, hvor man bl. a. kan se Frøken Regine og lærer Hansen. Sidstnævnte underviste omkring 1912. Også en flot ung fyr med navn Ole Minius Dyrendal virkede fra 1926 i Gadeby Skole. Ole Dyrendal blev født 14. januar 1882 og døde 30. oktober 1949.

gadeby skole hansen 1912Da der kom telefon til byen i 1912, fik læreren hovedledningen, og Frøken Regine fik kun et ”ekstraapparat”. Det kan man se i de gamle telefonbøger.

Frøken Regine kunne forresten gå igennem sit eget badeværelse ind i klasserummet. Vi blændede denne dør i 1998, men har genbrugt den gamle dør, som dør til gæstetoilettet i den ferielejlighed, vi kalder ”Frøken-Lejlighed”.

Frøken Regine gik de første år i lange nederdele og kjoler og med stive hvide kraver. Senere var hun en af de første kvinder, der kørte i egen bil, og som hun brugte ofte. Hvert år i sommerferien fik hun besøg af et barn, en dreng med navnet Knud, der officielt var hendes "nevø". Men i byen blev der snakket meget om, at Knud måske var Frøken Regines søn. Hvem mon var far til Knud ?

Bygningen var delt i tre dele : I midten fandtes der to store klasseværelser, til højre boede læreren med familien, helt til venstre boede Frøken Regine.

I 2003 fik vi uventet besøg af to ældre damer fra Hørsholm. Det var lærer Bræmholms døtre. De blev helt glade for at gense det gamle hus, hvor de boede en del af deres ungdomsår. De to „piger“ Ingrid og Else er i dag højt oppe i 80erne, og de fortalte en hel aften historier om deres oplevelser og ungdom her på Bornholm.

gadeby skole larsen og dyrendalDe to bekræftede nogle anekdoter om deres mor, der i løbet af årene hørte mere og mere dårligt. Til sidst var hun næsten døv ! Til trods herfor hjalp hun nogle gange sin mand i undervisningen. Når lærer Bræmholm ikke gad undervise mere, så hentede han sin kone Esther, som sang sammen med børnene. Hun spillede på et klaver, som dengang stod i vores pejsestue. Til trods for sine høreproblemer kunne hun sagtens spille på klaver, men hun kunne ikke kontrollere om børnene pænt sang med. Det gjorde de nemlig ikke ! De gamle elever, som i dag er i 80erne, drillede hende med ikke at synge, men bare at lade som om, idet de åbnede munden som en fisk i vandet.

I lærer Bræmholms gamle klasseværelse fandtes der i mange år en voliere, både indvendig og udvendig. I rummets højre ende var der et hul i vinduespartiet, hvor fuglene kunne flyve ind og ud. Det var sandsynligvis i årene 1955 – 1960. Måske var det en biologilærer som plantede to eksotiske træer i haven, nemlig en „kinesisk vandgran” (metasequoia = mammuttræ) og et kejsertræ (paulownie). Begge træer var meget populære i Danmark midt i 50erne. Træerne findes på vores gårdsplads ved siden af brændeskuret.

Da huset blev solgt i 1971 til et lærerægtepar, blev huset ombygget og efterisoleret. I lærer Bræmholms klasseværelset blev der f.eks. indbygget en kæmpestor pejs, som stadigvæk findes. Nyt trægulv og flotte trælofter kom også til.

Ferielejlighed NEXØ

Vi købte Gadeby Skolen i 1998 og udbyggede Frøken Regines gamle klasseværelse. Her blev der to store dobbeltværelser (SVANEKE og IBSKER), hver med eget brusebad/toilet, og med træterrasser mod haven. I 2010 blev der i skolens gamle gymnastiksal lavet en stor entré kombineret med spiserum/køkken. Her er et komplet køkken med vaskemaskine, opvaskemaskine, ovn, keramisk kogeplade, køl-/frys osv.

De to komfortable dobbeltværelser lejes ud som ferielejlighed. Adgangsforholdene er via hovedindgang med en rampe i bornholmsk granit. Lejligheden er velegnet til handicappede og kørestolsbrugere. Desuden ideel til to par på ferie sammen.

FRØKEN Lejlighed

I den venstre del af huset ligger siden 1908 Frøken Regines daværende lejlighed. Vi kalder den derfor Frøken-Lejlighed, og den er gennemgribende renoveret i 1999 og 2002. Der er f.eks. gulvfliser og gulvvarme i stueplan. I 2009 installerede vi en køkkenniche i stuen. Lejligheden er i to plan, med 3 soveværelser til maks. 5 personer. Fra stuen er der terrassedør til vores store have. Brusebad / toilet og ekstra gæstetoilet findes også lige ved indgangen.

Ferielejlighed RUTSKER

Denne hyggelige lille lejlighed er på første sal i vores hus. Der er tre soverum med 5 sengepladser. Desuden et køkken-alrum med spisebord til 5 personer og to gode sofapladser. Køkkenet er enkelt, med køleskab, 2 kogeplader, mikrobølgeovn, mini-ovn, kaffemaskine osv. Gratis WLAN og stor fladskærms-TV ! Det tilhørende badeværelse ligger i stueplan, direkte ved siden af trappen til 1. sal. Indgangen til lejligheden RUTSKER er uafhængig af vores egne rum eller de andre ferielejligheder.

Fenster Morser

destination bornholm logo

faergen logo

bornholmerguiden

gadeby skole paa facebook

Gå til toppen